Cluedo

Spillet Cluedo eller Clue som det hedder i USA er et spil, der blev opfundet allerede i 1948. Spillet er et mysteriespil for hele familien, der udover at være et brætspil, også har udviklet sig til at blive et spil, der kan spilles online og ikke mindst også som rollespil i virkeligheden. Det sidste har ført til en hel revolution af mysteriespil, som man kan deltage i verden over i diverse byer. Men nu skal vi kigge lidt nærmere på, hvad Cluedo egentlig er og hvad det går ud på.

Hvad er Cluedo?

Cluedo er et spil, hvor man skal finde ud af, hvem af karaktererne i spillet, der har begået et mord, og med hvilket våben. I brætspilsversionen spilles det i Dr. Sorts store villa, og brættet er således inddelt i de forskellige værelser i herskabsvillaen. Når dr. Sort findes død, så er alle karaktererne under mistanke, og det er dem man er som spillere. Derefter går spillet ud på, at man skal forsøge at opklare mordet – og den første, der gør det, er den der vinder spillet.

Man skal finde ud af både hvem, der har myrdet ham, med hvilket våben og hvor i den store villa.

De forskellige karakterer

Man er som nævnt forskellige karakterer i Cluedo, og de har hver sin personlighed. De forskellige karakterer man kan være, er obersten Oberst Sennepsgul, Fru Hvid, Pastor Grøn, Fru Paafugleblaa, Frk. Purpurrød og Professor Blomme. Alle har en brik, der har samme farve som navnet tilsiger.

De forskellige mordvåben er reb, dolk, jernrør, revolver, lysestage og skruenøgle. Det er altså disse man skal gætte blandt, når man spiller Cluedo. Man spiller ved at lægge tilfældige kort med de forskellige værelser, våben og karakterer i mordkuverten og derefter skal man gennem udelukkelsesmetoden, finde ud af, hvem der har begået mordet og hvordan.

Der er mange forskellige kombinationer, og kun en af løsningerne, kan være rigtige. Derfor er det et spil, der godt kan pågå i noget tid, inden nogen gætter rigtigt. En af de ting, der gør dette spil så populært, er, at vi igen har fået sansen for krimibøger og fortællinger som Agatha Christies Poirot. Det er også et spil, som det er sjovt at leve sig lidt ind i – og det er udfordrende og man kan bruge en række forskellige strategier i håb om at vinde.

Det er også muligt at spille en udvidet udgave af Cluedo online, hvor der er flere spillere og muligheder, og altså meget større end det oprindelige brætspil. Det gør det på mange måder mere interaktivt end brætspillet, og det åbner op for mange flere muligheder at spille på. Spillet er faktisk også blevet filmatiseret i 80erne, men under det amerikanske navnet Clue.

Cluedo er et lidt anderledes spil, der giver en sjov og helaftens spiloplevelse for hele familien. Det er også sjovt at spille spillet som rollespil i virkeligheden og gøre en god fest lidt mere spændende. Cluedo giver mange muligheder, og passer til mange forskellige konstellationer at spille i.