Der er mange gode grunde til at lære spillet, Keno, at kende. Én af dem er, at det er et super populært spil her i Danmark, og at rigtig mange elsker at spille det. Det gælder på de online såvel som de landbaserede casinoer.
Derudover kan alle være med, når det kommer til Keno, for spillet kræver nemlig hverken teknik eller strategi. Tværtimod er det helt lige til, og det handler mest af alt om at være heldig – fx ligesom i roulette.
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke findes tips og tricks til Keno. Gennem tiden – og Keno er efter sigende et mere end 2000 år gammelt spil! – har spillere nemlig prøvet at lure hemmeligheden bag gevinsten.
I denne store guide kan du læse og lære alt om Keno. Hvad betyder det helt præcist? Det kan du se lige nedenfor, hvor vi giver dig et overblik over, hvad guiden indeholder.
Vores store Keno-guide indeholder:
- Hvad er Keno?
- Hvordan spiller man Keno?
- Hvilken strategi kan man bruge til Keno?
- Hvad er Keno-tal, og hvordan fungerer det?
- (Du kan også blive klogere på ovenstående på kenonumerot.fi.)
- Hvad er historien bag Keno?
- Hvilke typer af Keno findes der?
Hvad er Keno?
Lad os starte med the basics – for du skal selvfølgelig først og fremmest vide, hvad Keno er. Det er jo hele grundlaget for at finde ud af, om det er et spil for dig! Så hvad er Keno? Jo, spillet tilhører de såkaldte talspil som kategori. Kort fortalt handler det om at gætte de rigtige tal ud af 70.
I kategori med Lotto og Jackpot
Der findes en del kendte og populære talspil derude, og du har helt sikkert hørt om nogle af dem. Det kunne eksempelvis dreje sig om Lotto, Bingo eller måske Jackpot. Hvis du kender til disse spil, og kan lide dem, er der altså en god sandsynlighed for, at Keno også vil tiltale dig.
Gevinster og bonusser på højkant
Selvom Keno kan minde om nogle af de andre talspil, er spillet dog sit helt eget. Det har nogle unikke aspekter, som gør at nogle foretrækker netop Keno fremfor eksempelvis Bingo eller Lotte. Derudover kan der selvfølgelig også være flotte gevinster og bonusser på højkant.
Hvad du kan vinde, vil som regel afhænge af, hvor meget du er villig til at satse. Men det kan også have at gøre med typen af Keno-spillet. Der findes nemlig flere forskellige typer, og nogle har bedre vinder-chancer end andre.
Det er selvfølgelig enormt spændende at følge Keno-resultatet, hvilket du eksempelvis kan gøre på kenoresultat.net. Og så handler det ellers bare om at håbe på det bedste!
Sådan spiller du Keno
Har du aldrig spillet Keno før? Det skal du ikke lade dig skræmme af. Det er nemlig et uhyre nemt spil, og du kan sådan set ikke gøre noget forkert. Til gengæld kan du være mere eller mindre heldig. Eftersom Keno er et helt og holdent heldbaseret spil, har held faktisk alt at sige, i forhold til hvordan det går.
Som sagt går spillet ud på at gætte rigtigt. Nærmere bestemt skal du gætte de rigtige tal ud af 70. Det afhænger af typen af Keno, og hvordan du vælger at spille, hvor mange tal du skal gætte. Det samme gælder for den mulige gevinst!
Her er fremgangsmåden:
- Der er i alt 70 tal i spillet, Keno.
- Der trækkes 20 tal hver dag.
- Spillet går ud på at gætte så mange rigtigt som muligt.
- Samtidig går spillet også ud på at gætte, hvor mange tal du gætter rigtigt.
- Du kan spille på 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 tal.
- Des flere tal du spiller på, des flere gange kan du vinde gevinsten igen.
- Du kan justere på din indsats (det vil sige det beløb, du spiller for).
Keno minder om det danske lotteri
På mange måder kan Keno sammenlignes med det danske lotteri. Begge dele handler i høj grad om held. Keno går ud på at gætte, hvor mange tal du får rigtige ud af de tal, der udtrækkes. Det er selvsagt umuligt at forudsige, selvom mange gør, hvad de kan.
Uanset om du tror på strategi eller ej, vil det være enormt spændende at spille Keno. Det er svært ikke at få pulsen op, når man sidder og holder øje med, om man har fået en vinder-kombination i hus. For som de siger i Lotto-reklamerne: “Tænk hvis du vandt?!”
Kan jeg lægge strategi i Keno?
Selvom der ikke er beviser for, at en strategi hjælper dig i Keno, er der stadig rigtig mange, der spiller strategisk. I denne forbindelse er der særligt to fremgangsmåder, som er populære, og som du måske kender fra andre spil. Det drejer sig om:
- Følg den gamle mand. Denne strategi går ud på, at du går efter de tal, som lader til oftere at blive udtrukket end andre.
- Lad den gamle mand jagte dig. Omvendt går denne strategi ud på, at du spiller på de tal, som ikke er blevet udtrukket igennem den sidste tid.
Som du nok kan regne ud, bygger de to strategier på forskellige hypoteser. I den første går man ud fra, at nogle tal har en større sandsynlighed for at blive udtrukket end andre – baseret på at de er blevet trukket i den sidste tid.
Den anden teori bygger snarere på en forestilling om, at der må være en statistisk sandsynlighed for, at de tal, som ikke har været trukket længe, snart må komme op. Imidlertid kan ingen af teorierne bevises. Keno er nemlig et tilfældighedernes spil!
Keno-tal – hvordan fungerer det?
Hvis du skal spille Keno, skal du først og fremmest vide noget om Keno-tal. Det er jo et talspil, der går ud på at gætte tal rigtigt – både de tal, der udtrækkes, samt hvor mange rigtige du har. Faktum er, at der er 70 tal, og der trækkes 20 hver dag.
I Keno kan du spille på 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10 tal, alt efter lyst, behov og budget. Det vil altid være en fordel at spille på så mange tal som muligt, fordi det giver bedre vinder-chancer. Hvis du spiller på mange tal, kan du også vinde gevinsten igen mange gange. Til gengæld vil spillet så også koste dét mere.
Sådan trækkes tallene
Nu ved du lidt om Keno-tallene. Men hvordan trækkes de egentlig? Er det helt tilfældigt, eller er der et system? Handler det udelukkende om held, eller kan man lægge en strategi? Sandheden er, at Keno er et tilfældighedernes spil – og dét gør det så meget desto mere spændende!
Dybest set, aner du nemlig ikke, hvad udfaldet bliver! Selvom du selvfølgelig kan gøre dig tanker og forestillinger, og fremstille teorier.
Trækkes tallene 100% fair på online casinoer?
Tallene trækkes fuldstændig tilfældigt og uafhængigt af, hvad spillerne har gætter på. Det er altså 100% fair. Det gælder selvfølgelig også på de online casinoer, som har dansk licens. Det er altid af største vigtighed at vælge en god og troværdig platform at spille på.
Det ville jo være forfærdeligt, hvis du blev snydt for en potentiel gevinst, ikke? Det er imidlertid slet ikke meningen i Keno, og heldigvis sker det heller ikke på ordentlige casinoer med dansk licens.
Dansk licens og Spillemyndigheden
Når et spillested har dansk licens, betyder det, at det er blevet godkendt af Spillemyndigheden. Spillemyndigheden er en offentlig instans under SKAT, som har til formål at sørge for, at loven overholdes. Derfor holdes spiludbydere, bookmakere og casinoer i kort snor – heldigvis. Så der er altså ikke noget at bekymre sig om, når det kommer til fair spil uden snyd.
RNG – Random Number Generator
På online casinoer trækkes tallene i overensstemmelse med den såkaldte RNG-teori. Hvad dén forkortelse står for? Den står for “Random Number Generator”. Som navnet antyder, genereres numrene altså helt tilfældigt.
Derfor vil det være et spørgsmål om at være så heldig, at de tilfældigt udtrukne numre matcher dine gæt. Du er selvfølgelig allermest heldig, hvis alle dine gæt er korrekte – men der kan også være gevinster, hvis du blot har visse rigtige gæt imellem.
Reglerne i Keno
Reglerne i Keno er uhyre simple, så alle kan være med. Faktisk har vi allerede været inde på de grundlæggende spilleregler. Det skader dog ikke at sikre dig, at du er helt med på spillet og dets regler – før du kaster dig ud i det.
Som nævnt kan du vælge mellem 2 og 10 tal op til 70, og det gælder så om at gætte rigtigt. Du gætter på, hvilke tal der udtrækkes, og hvor mange rigtige du får. Der trækkes 20 tal om dagen. Og det er sådan set reglerne!
Historien bag Keno
Der er lidt historisk guf bag Keno, som er spændende at kende til. Efter sigende er Keno nemlig – hold på hat og briller – mere end 2.000 år gammelt! Oprindeligt skulle det være et kinesisk spil, skabt af den kinesiske leder, Cheung Heung under Han-dynastiet.
Vi befinder os (cirka) 187 år før vor tidsregning, og Cheung Heng er i pengenød. Han er kommet ud af en lang og udpinende krig, og midlerne er små. Han opfinder derfor et nyt spil, som forhåbentlig kan vinde ham nogle penge hjem. På den måde behøver han ikke hæve skatterne.
Det er klart, at der ikke er 100% sikkerhed omkring historiens detaljer. Men i store træk skulle det være sådan, Keno opstod. I slutningen af 1800-tallet kom spillet til USA, og her fik spillet tilnavnet Kinesisk Lotteri. Faktisk var det først senere, at spillet blev døbt “Keno”.
Hvad er et “Keno race”?
Der er en vis terminologi i Keno, og den kan være sjov at kende. Derudover kan det også være praktisk at kende de forskellige begreber. Det gør det nemlig lettere at finde rundt i spil, regler og strategier. Derfor får du en lille oversigt over definitioner lige nedenfor.
Din Keno-ordbog:
- Keno Spot. Hvert enkelt valg af tal kaldes for en Keno Spot.
- 10 Keno Spot Spil. Et Keno-spil hvor du har valgt 10 tal.
- Keno Race. En runde i Keno.
- Multi Keno Race. Når du deltager i flere forskellige Keno races, som følger hinanden.
- Keno Boards. De skærme, hvor resultaterne vises, i fysiske casinoer.
Derfor vælger mange Multi Keno Race
Når der er mange, der foretrækker at spille Multi Keno Race, er det fordi, det gør det ekstra spændende – og selvfølgelig har du også større chancer, hvis du deltager i flere races. Mange vælger at satse en smule mere for at være med i Multi Keno Race.
Det kan dog aldrig anbefales at spille for mere, end hvad du har. Tværtimod er et budget altid alfa og omega, når det kommer til spil. Som du nok ved, kan spil være stærkt vanedannende, og derfor er det meget nødvendigt at overholde de aftaler, du laver med dig selv.
Alt du skal vide om Keno-plader
I 2022 vælger rigtig mange danskere at lade sig underholde og spille sjove spil på nettet. I dag er alting jo tilgængeligt online, og det gælder også for de mest populære spil som fx Keno og Roulette. Der kan være flere fordele ved at vælge at spille på nettet. Blandt andet kan du slappe af i din egen sofa imens, og du kan også gætte på dine tal, mens du kører i tog eller lignende.
Hvis du spiller i en fysisk spillehal…
Det er naturligvis muligt at spille et spil Keno i en fysisk spillehal eller et landbaseret casino – også i 2022 hvor så meget ellers foregår på nettet. På et landbaseret casino vil du spille med en Keno-plade, hvor tallene skal markeres. Du markerer således de tal, du gerne vil gætte på, på den tomme plade.
Hernæst vil cashieren på casinoet give dig en kopi af pladen. Og så er det ellers bare at vente på, at de talbeskrevne kugler bliver trukket. Der trækkes 20 ud af de 70 nummererede kugler, som er i en bowle. Du kan følge med på skærmene i spillehallen, hvor resultaterne løbende vil dukke op. Hvis du har gættet nok tal rigtigt, kan du vinde en større eller mindre gevinst.
Forskellige typer af Keno
Du kender nu de helt basale regler for Keno. Men vidste du, at der er flere forskellige måder at spille på, og flere typer af spil? Dem gennemgår vi i det følgende. Nogle er super til nybegyndere, mens andre i højere grad henvender sig til kendere. Keno er imidlertid et meget simpelt spil, så det er bestemt muligt at spille alle varianterne – uanset om du er grøn eller garvet.
De typer af Keno, vi kommer ind på her, er:
- Million Keno
- Lille Keno
- Store Keno
- System Keno
- Vælg Selv Keno
1. Million Keno
Du har to forskellige valgmuligheder, hvis du gerne vil spille Million Keno: Enten kan du vælge at købe en kupon, hvor tallene er forudbestemte, så du ikke selv skal gætte; ellers kan du vælge selv at bestemme, hvilke tal du vil gætte på.
Det ene giver dig ikke bedre chancer end det andet. Men eftersom Keno i høj grad handler om mavefornemmelse, held – og selvfølgelig at have det sjovt – er der mange, der foretrækker selv at vælge tallene. På den måde kan man lade lykketallet indgå, eller man kan gå med én eller flere vigtige datoer.
Selvom der ikke er noget belæg for det, kan det give en fornemmelse af at have mere kontrol med spillet, hvis du selv vælger tal. Det kan også føles mere fortjent, hvis du faktisk får en gevinst. Derfor vil det ofte kunne anbefales selv at bestemme tal. Men ikke desto mindre er det altså også muligt at få en kupon med forudbestemte tal.
Sådan spiller du Million Keno:
- Din kupon har 5 rækker, og der er 9 tal i hver række.
- Som altid gælder spillet om, at de tal, som du har sat i rækkerne, bliver trukket.
- Du skal have minimum 5 rigtige tal på stribe, hvis der skal være gevinst i Million Keno.
- Har du 5 rigtige tal, vinder du den mindste præmie.
- Er samtlige tal rigtige, kan du vinde en million kroner.
2. Lille Keno
Lille Keno er et rigtig fint begynder-spil. Hvis du ikke har prøvet kræfter med talspillet før, kan det altså være, at du skal lægge ud med Lille Keno. Det er en lille smule anderledes end Million Keno, hvilket vi kommer ind på nedenfor, men grundlæggende er det det samme.
Sådan spiller du Lille Keno:
- Du har 5 rækker med 3, 4, 6, 8 samt 10 cifre.
- For hver række vælger du, hvad du vil satse.
- Det er muligt at satse alt fra 5 til 100 kroner per række.
- Jo større sats, jo større chance for gevinst – men jo dyrere bliver spillet selvfølgelig også.
Forskellen på Million Keno og Lille Keno
I Lille Keno er der dén forskel fra Million Keno, at du ikke spiller på det samme antal numre i alle rækkerne. Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal have det samme antal korrekte Keno-tal i alle rækker for at få gevinst.
Lad os fx tage rækken med 6 tal – her skal du have minimum 3 rigtige gæt for at vinde en præmie. I rækken med 4 tal skal du derimod have mindst 2 rigtige, og så fremdeles. Variationen kan gøre det endnu mere spændende at se resultatet blive afsløret.
3. Store Keno
Når du spiller Store Keno, forløber det meget ligesom et slag Lille Keno. Forskellen er bare størrelsesordenen, og Store Keno er således en udvidet variant. På din kupon er der 10 rækker, hvor første række har 2 tal, anden række har 3 tal, tredje og fjerde række har 4 tal, og femte række har 5 tal – og sådan går det indtil række 10.
Hvis du satser 5 kroner for hver række, vil du skulle slippe 50 kroner for din Keno-plade. En fordel i forhold til Lille Keno er, at chancen for at vinde er en hel del større. Der er nemlig flere rækker, tal og vinder-kombinationer at vælge mellem. Derfor kan det også være mere spændende!
4. System Keno
I modsætning til fx Lille Keno kan System Keno henvende sig mere til de erfarne spillere. Igen skal det dog nævnes, at det generelt er et utrolig nemt spil, så der er ikke den variant, du ikke kan spille – hvis du altså har lyst.
Som navnet antyder, kan du gå meget systematisk frem med System Keno. Hvis du tror på strategi, er det altså et rigtig sjovt spil at spille, og du har mange forskellige valgmuligheder. Hvordan man spiller? Det gennemgår vi her:
- Du vælger mellem 2 og 9 Keno-tal.
- Et godt tip til System Keno er at tilføje et ekstra tal til tallet, som du spiller på.
- Det kan fx være, at du vil spille på 4 tal – vælg da 5. Det giver bedre chancer for at få en gevinst.
- Det er også muligt at vælge 10 tal, men stadig blot at gå efter at få 4 rigtige.
- Som du nok kan forstå, drejer System Keno altså ikke bare om at gætte de udtrukne tal, men også hvor mange af tallene du gætter rigtigt.
En ulempe ved System Keno er, at det er mærkbart dyrere at spille end mange af de andre spilletyper. Derfor skal du altså afveje, hvor vigtigt det er for dig at have så meget “kontrol” med spillet som muligt.
5. Vælg Selv Keno
Som navnet, Vælg Selv Keno, antyder, har du mange muligheder for at vælge selv. Ligesom i System Keno kan du altså “kontrollere” dit spil. Du kan både vælge, hvor mange rækker, og hvor mange Keno-tal, du ønsker at spille på. Derudover har du også stor frihed, når det kommer til din indsats.
Hvis du gerne vil have gode chancer for en sejr, skal du selvfølgelig satse på mere end bare en enkelt række. Ikke desto mindre kan du vælge at spille på blot én række, hvis det er det, du er i humør til. På den måde kan du spille et meget billigt spil, hvis det passer til dit budget og din situation. Dog vil chancen for at vinde – som nævnt – være endnu mindre end ellers.
Du er nu blevet introduceret godt og grundigt til Keno, strategier, historien og de forskellige typer af spil. Du kan selvfølgelig spille alle de typer af Keno, som du vil, og det er helt op til dig, om du vil følge en strategi eller ej.